Enlig mor skriver åbent brev til tyv, der stjal hendes bil: Får overraskende respons

En enlig mor fra Michigan i USA brugte et år på at spare 1200 dollars op, så hun kunne købe en gammel, slidt bil.

Torsdag for en uge siden kørte hun så sine døtre til midtbyen i Detroit. Her så de blandt andet kunst. Men da de kom tilbage til stedet, hvor bilen blev parkeret, var den væk.

Det skriver My Fox Detroit.

- Først tænkte jeg, I tager pis på mig. Jeg ved, hvordan det er ikke at have ting og ønske ting. Vi undværer ting hele tiden, men det gør det ikke i orden at tage ting. Jeg var så vred over, at det var alt, jeg havde, og nogen tog det, siger Stephanie Irvine.

Hun greb derfor den virtuelle pen og skrev et brev til tyven i håbet om, at vedkommende ville se det og måske give bilen tilbage.

- Kære person(er), som stjal min bil,

Jeg er ikke sikker på, hvilken situation du/I er i, men lad mig fortælle lidt om min. Jeg er en enlig mor til to børn. Det tog mig mere end et år at betale 1200 dollars for den grimme, gamle, smadrede Neon, du/I tog fra mig. Jeg flyttede mine børn og mig selv tilbage til min mors hus for ikke særlig længe siden, fordi jeg ikke havde råd til at bo alene.

Læs også: En fremmed tog et billede af hende, mens hun ammede for at ydmyge hende - hendes svar er genialt

Vi deler alle et rum. Jeg fik endelig et nogenlunde rimeligt betalt job og skulle til at begynde i skole i efteråret. Jeg behøvede den bil mere end noget. Jeg har kun 30 dollars. At erstatte den bil vil koste mig dyrt. Det vil frarøve mine børn simple og basale ønsker og behov.

Jeg håber, at din/jeres situation er meget værre end min. Jeg vil gerne tænke, at du tog min bil, fordi du behøvede penge til at brødføde din familie. Jeg vil gerne tænke, at du var desperat og ikke kunne få hjælp af nogen. Men i mit hjerte ved jeg, at det var en egoistisk handling. Du tog min bil, simpelthen fordi du ville have den, og du føler, at du har ret til at tage, hvad du vil have. Næste gang du kigger rundt i din engang smukke by og tænker, hvor det hele gik galt, så kig dig i spejlet… Det der DIG, der forhindrer den i at blive storslået, skrev hun.

Det er ikke klart, om tyven så beskeden, men det gjorde til gengæld en række velmenende folk fra bilbranchen.

Ford Road Motor Sales var en af de første til at tilbyde en hjælpende hånd, og flere andre har henvendt sig og vil hjælpe hende med at få en bil.

- Det er fantastisk. Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Tak er ikke engang nok, siger den enlige mor.

Fox 2 News Headlines

Dagens Gossip