Erhvervsskoler må spare før reform

Trods regeringens intention om at vende strømmen af unge, der vælger gymnasiet i stedet for erhvervsskolerne, står de tekniske og merkantile ungdomsuddannelser over for at skulle lægge hold sammen, leje lokaler ud og fyre personale, skriver Information.

Undervisningsminister Christine Antorini (S) har lovet, at en del af de 980 millioner kroner, der spares på finansloven i 2014, føres tilbage til uddannelserne i den kommende reform for erhvervsskolerne.

Men det kan skolerne ikke budgettere med, forklarer en række erhvervsskoleledere, som Information har talt med.

- Vi er nødt til at tage konsekvensen af nedskæringerne på finansloven, for vi kan ikke drive skole på gyldne løfter og flotte ord, siger Anne Vang, der er erhvervsuddannelsesdirektør på Niels Brock.

Hun frygter, at det vil betyde større hold for eleverne og færre hænder til undervisning og administration.

På Erhvervsskolen Nordsjælland har direktør Inge Prip også svært ved at se, hvordan hun skal undgå at spare på undervisningen, når skolen næste år mister godt fem millioner kroner i taxametertilskud fra staten.

- Selv om pengene bliver ført tilbage i forbindelse med erhvervsskolereformen, er der ingen sikkerhed for, at vi kan bruge pengene til undervisning, siger Inge Prip til Information.

At reformen formentlig kommer til at rumme krav om længere grundforløb og strammere adgangskrav, gør kun økonomien endnu mere usikker for skolerne.

- Det eneste, vi ved nu, er, at der er sat stort set det samme af til reformen, som vi skal spare, men vi kan jo ikke fyre folk fra den ene dag til den anden, siger Leif Bille, der er direktør på erhvervsskolen TEC.

Christine Antorini mener dog ikke, at der er grund til bekymring fra skolernes side.

- Skolerne kan roligt budgettere med, at de får pengene fra omstillingsreserven tilbage. Det har jeg flere gange sagt, at de vil få, skriver ministeren i en mail til Information.

/ritzau/

Dagens Gossip