Familie til trafikdræbte på motorvej ønsker en privat begravelse

Ønsket om en privat og rolig begravelse er så stor hos en nordsjællandsk familie, at de har bedt politiet om hjælp.

Det drejer sig om den efterladte familie til den 71-årige kvinde og fire-årige barnebarn, der den 20. juni blev dræbt i en voldsom ulykke poå Helsingør-motorvejen.

Her bragede en lastbile op i kvindens bil, og både kvinden, der kom fra Allerød og barnebarnet fra Hillerød blev dræbt på stedet.

Det er selvfølgelig en dybt traumatisk oplevelse for de pårørende, og derfor ønsker de nu at kunne sige farvel i fred og ro - og uden indblanding fra pressen og offentligheden.

- Det er de pårørendes udtrykte ønske, at bisættelsen kan foregå som et privat og lukket arrangement. Nordsjællands Politi har erfaret, at præst og menighedsråd har besluttet, at der i forbindelse med bisættelsen ikke vil være offentlig adgang til kirke og kirkegård i tidsrummet fra kl. 1030 til 1230.

- Dette indebærer, at personer, der ikke har adgang til den kirkelige handling, heller ikke har adgang til kirken eller kirkegården, ligesom fotografering af personer, der befinder sig i dette område ikke er tilladt, lyder det i dag fra Nordsjællands Politi.

Dagens Gossip

Dagens TV