Fredsstiftelse: På tide EU fik prisen

- Det var på tide. En totalt velfortjent og passende pris - især når man ser på den historiske situation i Europa, siger Jan Techau, chefen for fredsstiftelsen Carnegie Europe i anledning af, at EU får tildelt årets Nobel fredspris.

- Det, EU har opnået for Europa - denne lange periode med fred - er en kæmpe, kæmpe og meget historisk bedrift, siger Techau til Ritzau.

Han gør samtidig opmærksom på, at Nobelkomitéen også er meget politisk bevidst. Derfor mener han, at tildelingen af fredsprisen også skal ses i kontekst af den aktuelle økonomiske krise.

- Komitéen har ønsker at styrke EU i en krisetid. Det er en slags moralboost på et tidspunkt, hvor EU er i en meget svær situation. Så der er også en meget aktuel twist, en politisk undertone, mener Techau.

 

Dagens Gossip