Grusom sandhed afsløret om ofrene fundet på den sidste redningsbåd fra Titanic

Makabre detaljer om, hvordan Titanic-ofres lig blev fundet i den sidste redningsbåd, er blevet offentliggjort 104 år efter den fatale ulykke.

Den 13. maj 1912 opdagede et forbipasserende skib tre mandlige lig i redningsbåden omkring 200 mil fra stedet, hvor det gigantiske skib sank den 14 april samme år.

Efter at have set redningsbåden drive rundt på vandet, fik kaptajnen vendt kursen hen mod den. De tre døde kroppe var ikke umiddelbart til at genkende.

Det skriver Mirror.

Læs mere: Titanic-stjernen Billy Zane ser uigenkendelig ud, mens han får sig en lur

Man regner dog med, at de der var tale om to brandmænd fra motorrummet og en mandlig passager fra første klasse, som var klædt i en flot jakke.

Ligene blev begravet, og der blev læst en bøn op for de afdøde. Det beskriver et brev skrevet af en af de passagerer, der var ombord på det forbipasserende skib.

Læs mere: Titanic-musikeren bag hittet ”My heart will go on” er afgået ved døden

Udover brevet fandt man tre fotografier, der blandt andet viser, hvordan man samlede redningsbåden op på skibet.

Den lille båd blev senere identificeret som redningsbåd A - den sidste tilgængelige redningsbåd fra Titanic.

Båden blev aldrig sat i vandet fra skibet, efter det ramte isbjerget og begyndte at synke den skæbnesvangre nat.

Den blev i stedet skyllet overbords, da Titanic sank i det iskolde vand og omkring 30 mennesker kravlede op på redningsbåden i et desperat forsøg på at overleve.

Læs mere: En identisk kopi af Titanic er klar til at stikke til søs om 2 år

Mange af dem døde, men 12 blev reddet af en anden redningsbåd, før redningsbåd A drev ud på vandet.

Der blev også fundet en vielsesring med teksten ‘Edward til Gerda’. Den tilhørte Gerda Lindell, som døde i forsøget på at nå frem til sin mand Edward i redningsbåden. Edward døde og blev sænket overbords i et forsøg på at holde den ustabile redningsbåd ovenvande.

Brevets indhold er kommet frem for offentligheden, efter det blev sat til salg på en auktion.

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV