Hjertevarmende billede: Ældre mand lærer ung fyr at binde sit slips

Et fint billede af to mennesker, som er fremmede for hinanden, er blevet delt og liket flere hundrede tusinde gange, siden at det blev lagt på sociale medier i går. Det skriver Daily Mail.

Den unge mand, som på billedet sidder på en bænk og venter på toget, kunne ikke finde ud at binde sit slips ordentligt. Det spottede en ældre kvinde, som straks bad sin mand om at gå over og hjælpe, fortæller Redd Desmond Thomas, som overværede episoden og tog det rørende billede med sin telefon.

- Den unge fyr sad og sloges med sit slips. Kvinden i den røde jakke bemærkede det og spurgte, om han vidste, hvordan han skulle gøre. Den unge mand svarede nej, skriver Redd Desmond Thomas i billedteksten.

- Hun prikker til sin ægtemand og siger 'kom her og lær denne unge mand, hvordan han skal binde sit slips'. Den ældre gentleman gik over og gav ham en trin-for-trin-guide uden at tøve. Bagefter så han på, mens den yngre mand gentog alle trin og viste ham, at han havde lært det. Jeg elsker det!

Her er det bevægende billede i sin fulde størrelse.

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip