I en måned skrev denne mand alle de ting ned, der fik hans kone til at græde

Aaron Gillies og hans kone Lex har været gift i et år. I løbet af deres korte ægteskab har han konstateret, at hans følsomme kone har en tendens til at græde over stort set alt.

Derfor besluttede komikeren sig for at skrive græde-episoderne ned over en måned. Søndag postede han et billede af listen på Twitter. Det er siden delt næsten 30.000 gange.

- Grunde til, at min kone græder:

Hun fandt ud af, at svaner kan være homoseksuelle og syntes, det var virkelig sødt.

Hun havde tømmermænd og så et billede af en pattegris.

Jeg ventede, til det blev mørkt, og lod som om, jeg var Babadook (karakter fra en gyserfilm, red.).

Den bløde kanin slap væk fra en arktisk ræv i en dokumentar.

Der var ingen kiks i huset.

Hun kom i tanke om, at svaner kan være homoseksuelle.

Jeg tog hende i hånden på et tidspunkt, hvor hun ikke ventede det.

Jeg lavede aftensmad til hende efter en lang dag.

Hun så en video om en hund, lyder listen.

Læs også: Hun siger til sin far, at han skal åbne kassen - da han kigger inden i, får han en fantastisk overraskelse

Ifølge Huffington Post bad Aaron Gillies konen om lov, før han postede listen på nettet. Det havde hun ikke noget imod. 

- Jeg troede, den ville blive delt 12 gange af folk, der kender Lex i virkeligheden og ved, hvordan hun er. Ingen af os troede, det ville blive så stort! Men så mange mennesker kan identificere sig med det. Måske er følsomhed ikke noget, så mange mennesker taler åbent om, så at se nogen vise det, skød gang i en temmelig stor samtale, siger han til netmediet.

Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip