Fantastisk penge-nyt til boligejerne

Skrevet af Emil Martesen

1 uge siden

|

08/05/2024
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Der er fantastisk nyt til boligejerne.

Dagens topnyheder

Foråret har budt på mere end bare solskin og spirrende blomster for Danmarks boligejere. En frisk vind blæser over boligmarkedet, hvor priserne på huse og lejligheder stiger betydeligt.

April måned har især været en pengeregn over boligejerne, hvor huspriserne oplevede det næststørste hop i tre år, og ejerlejligheder også så markante stigninger.

Det viser beregninger, som Nordea har foretaget for Euroinvestor og B.T. på baggrund af nye tal fra Boligsidens Markedsindeks.

Og der er god grund til at trække lidt ekstra på smilebåndet.

En typisk ejer af en 80 kvadratmeter lejlighed har i løbet af den seneste måned kunne tilføje 38.000 kroner til sin friværdi. Set over det seneste år er det blevet til en stigning på hele 163.000 kroner.

Men det stopper ikke her.

Husejere har også grund til at smile bredt; fra marts til april voksede friværdien på et gennemsnitligt 140 kvadratmeter stort hus med 29.000 kroner. Over et år er stigningen på 108.000 kroner.

Boligøkonom i Nordea, Lise Nytoft Bergmann, lægger ikke skjul på, at det er langt mere, end de fleste familier er i stand til at spare op i samme tidsrum:

"Det er langt mere, end de fleste familier er i stand til at spare op i samme tidsrum, og det har derfor være lukrativt at være boligejer det seneste år".

Men det er værd og bemærke, at udviklingen ikke er ensartet over hele landet.

I Københavns Kommune er et gennemsnitligt hus på 140 kvadratmeter steget med 119.000 kroner bare fra marts til april, og over det seneste år med næsten 700.000 kroner. I kontrast står Vestjylland, hvor Struer Kommune oplever faldende huspriser. Her har et tilsvarende hus tabt 72.000 kroner i værdi på en måned, og set over et år er det blevet 145.000 kroner mindre værd.