Ingen kan blive enige: Hvilken farve har denne jakke?

Åh ååhh. For ret præcist et år siden drev et billede af en kjole en hel del brugere til vanvid - eller i hvert fald deltog de i mildest talt ophedede diskussioner om farven på denne kjole

Ingen kunne blive enige om farverne. Nu ser det ud til, at en lignende "kjolegate" er i gang.

En Adidas-jakke vækker således nu debat på de sociale medier, hvor brugerne diskuterer farverne på tøjet. 

Sort og brun, pink og kobber, hvid og blå lyder nogle af budene.

Det er Tumblr-brugeren Poppunkblogger, der har lagt billedet af jakken på mediet Tumblr og dermed muligvis lige har startet en ny “kjolegate”:

- Jeg beklager at lave en ny blå/sort, hvid/guld kjolegate, men min ven har den her jakke, og hun siger, den er hvid og blå, men jeg ser sort og brun. Hvilke farver ser du?, skriver bloggeren.

Svarene tikker ind, og folk har allerede delt sig i blå-hvide eller andre "hold", i takt med at de forsøger at argumentere for deres sag:

- Photoshop siger, at farverne er blågrøn og guld, skriver en bruger ved navn Andrew Richard.

Jakken har allerede fået sit eget hashtag, hvorunder en anden bruger skriver:

- #Thejacket er hvid og blå. Stop nu.

Hvilken farve ser du? Vi er uenige her på redaktionen og vil gerne have det afklaret!

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip