Kvinde afslører chef med skjult kamera: Forlangte sex, hvis hun skulle have tidligt fri

Makana Milho må siges at være en farverig person.

Ikke blot er den 21-årige hawaiianer en transseksuel kvinde – hun afsoner i øjeblikket også seks dags samfundstjeneste for at have stjålet en taske. Det skriver The Daily Beast.

Som del af sin samfundstjeneste havde Makana Milho fået til opgave at gøre toiletter rene hos Vej og Park-styrelsen, da hendes overordnede, Harold Villanueva, forgreb sig på hende ved at tage Milho på numsen.

Herefter tilbød Harold Villanueva, at Makana Milho kunne få tidligt fri, hvis hun var villig til at indgå en aftale om seksuelle ydelser til gengæld.

Makana Milho fortalte efterfølgende til The Daily Beast, at hun blev rædselsagen for, hvad hendes chef kunne finde på – især da han begyndte at følge hende ud til sin bil.

Artiklen fortsætter under billedet

Her ses Makana Milho. Foto: Facebook/Makana Milho

- Jeg blev helt svimmel. Jeg tænkte, at han kunne finde på at gøre alt mulig ved mig, og jeg følte, hvordan jeg blev magtesløs, forklare hun.

På vej ud til bilen kom Makana Milho i tanke om en mediehistorie, der handlede om, hvordan en kvinde havde optaget sin drabsmand på en mobiltelefon og sendt det live til en politistation i Minnesota - mens drabet fandt sted.

Derfor begyndte den skræmte kvinde i hemmelig at optage deres samtale, da hun modvilligt satte sig ind i Harold Villanueva bil.

Via sin mobiltelefon livestreamede hun hele seancen, mens hendes chef forlangte sex, hvis hun ikke skulle arbejde over.

Makana Milho forsøgte at forklare, at hun ikke havde et kondom, men i stedet foreslog Harold Villanueva, at hun kunne give ham oralsex.

Artiklen fortsætter under billedet

Den anholdte Harold Villanueva. Foto: Honolulu Police Dept

Samtidig pralede den dybt grænseoverskridende chef med, hvordan han tidligere havde fået flere andre kvinder til at give ham sex gennem arbejdet – inklusiv en ung mor, som Harold Villanueva fortalte var 'det bedste jeg har fået i lang tid'.

I håb om at Villanueva ville køre hende i sikkerhed, forsøgte Milho at narre ham ved at foreslå, at hun kunne hente et kondom hos én af sine veninder.

Heldigvis fik Makana Milho til sidst overtalt sin chef om at sætte hende af under forudsætning af, at hun ikke ville sige noget til nogen.

Dette var dog et tomt løfte, for Harold Villanueva afpresningsforsøg, samt hans indrømmelser om tidligere sexchikane, lå allerede på Facebook. Derfor var kunne politiet også efterfølgende anholde den 47-årige chef og anklage ham for seksuelt overgreb af fjerde grad.

Siden er transseksuelle Milho blevet hyldet på nettet for den måde, hun fik afsløret Villanuevas magtmisbrug og afpresningsforsøg.

I videoen herunder kan du se en del af optagelsen.

Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip