Kvinde-bortfører er fundet død i sin celle

Den livstidsdømte kvindebortfører og voldtægtsforbryder fra Cleveland i USA, Ariel Castro, er fundet død i sin fængselscelle. Det rapporterer CBS News.

Mediet skriver, at Ariel Castro har hængt sig i sin fængselscelle.

Ariel Castro blev i starten af august idømt livsvarigt fængsel plus 1000 år for mishandling, voldtægt og for at holde tre kvinder indespærret i 11 år.

Ariel Castro accepterede en livstidsdom i et forlig med anklagemyndigheden, og dermed undgik han dødsstraf, og samtidig mistede han muligheden for at blive prøveløsladt.

De tre kvinder - den 23-årige Gina DeJesus, den 32-årige Michelle Knight og den 27-årige Amanda Berry - forsvandt i 2002, 2003 og 2004. De var dengang henholdsvis 14, 16 og 20 år gamle.

De blev befriet fra Castros hjem i et arbejderkvarter i Cleveland den 6. maj, da det lykkedes den 27-årige Amanda Berry at slippe ud af huset ved at trygle en nabo om hjælp.

/ritzau/

 

Dagens Gossip

Dagens TV