Mand død efter han forsøgte at røve kondomautomat

En 29-årig mand har mistet livet i Tyskland, efter han forsøgte at røve en kondomautomat ved at sprænge den op. 

Han blev ramt af metalstykker i hovedet ved eksplosionen, og han døde juledag, efter hans venner havde fragtet ham til hospitalet, hvor de forsøgte at bilede lægerne ind, at han var faldet ned af nogle trapper og havde slået sit hoved, skriver Metro

Personalet på hospitalet troede dog ikke på forklaringen og kontaktede politiet. Ved en afhøring tilstod den ene ven, at de havde forsøgt at stjæle kondomerne og pengene i automaten ved at sprænge den i luften. 

De havde tapet sprængstoffet fast til maskinen, men den 29-årige nåede ikke at lukke døren i flugtbilen, og derfor blev han ramt i hovedet af et metalstykke fra kondomautomaten.

Og selvom han blev fragtet hurtigt til sygehuset i Schöppingen, stod hans liv ikke til at redde.

Dagens Gossip