Naturglade vandrere får et chok, da de opdager noget mystisk på deres feriebilleder

Du risikerer at rende ind i en tynd person uden et ansigt, hvis du begiver dig ud på en vandretur langs de højtravende klippeformationer i den vilde canadiske natur.

Sådan lyder advarslen på det sociale medie Reddit, hvor en person med brugernavnet SlicedUpBeef forklarer om et uhyggeligt syn på toppen af Dundas Peak i den canadiske provins Ontario.

Med ømme fødder kom personen bag profilen op på den barske klippetop i det østlige Canada, hvor hun sammen med sin ven labbede det imponernede og naturskønne syn i sig.

Læs også: Ekspert: Så mange danskere kan have set et spøgelse

De to vandrere var gået i fodsporene på Reddit-brugerens fætter, der et par dage tidligere var taget ud på den præcis samme rejse, og som ved hjemkomsten delteet foto fra toppen af Dundas Peak.

Nu ville de to venner forsøge at efterabe fætteren ved at knipse et par lignende billeder på vandreturens højdepunkt, og de skiftedes til at være fotograf og motiv på deres genskabelse af fotografiet.

Men de fik et chok, da de begyndte at sammenligne deres to billeder.

I baggrunden på det ene foto stod en mystisk skikkelse uden et ansigt. Den tynde og uhyggelige person var ikke at finde på det andet foto. 

- Et langt stykke under selve vandrestien, hvor hældningen er for stejl til at stå på, lader der til at være en tynd person, der står i en unaturlig rank position og uden et synligt ansigt, skriver SlicedUpBeef på det sociale medie.

- Jeg ved, du sandsynligvis tænker, at det nok bare er en modig vandrer, men tro mig – stedet er helt utilgængeligt, fortsætter den hårrejsende besked på Reddit.

- Det er fandme uhyggeligt, skriver en af andre brugere af Reddit i kommentarfeltet.

- Uhyggeligt! Det ser ud til at være en person, lyder observationen fra en anden bruger, der ligesom alle os andre nok aldrig får et svar på, om der er tale om et digitalt fupnummer eller hvad sandheden bag den mystiske skikkelse er.

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip