Politiet afblæser bombetrussel: 'Det var et videnskabeligt forsøg'

Politiet har afblæst bombetruslen i Indre København. Det har haft fat ejeren af den bil, som politiet har frygtet, var konstrueret som en bombe.

Og vedkommende har berettet, at der blot var tale om et "videnskabeligt eksperiment", der havde til formål at "generere strøm til bilen", forklarer vicepolitikommissær Hans Sinding.

SE OGSÅ BILLEDERNE: Bygninger og gader evakueres i København

- Vi er bare glade for, at der ikke er sket noget, siger Hans Sinding.

Anmeldelsen kom tirsdag formiddag. En mistænkelig bil stod parkeret i et p-anlæg nær Kgs. Nytorv. Der var angiveligt nogle ledninger og rør, der stak ud fra bilen.

Da politiet ikke umiddelbart kunne afvise, at der var tale om farligt indhold i bilen, blev militærets bomberyddere tilkaldt, ligesom dele af området blev evakueret.

- Det er helt rutinemæsigt, at vi evakuerer området, når der kan være fare for beboere og personer i området. Hellere være på den sikre side, siger vicepolitiinspektør Jens Jespersen, der leder Københavns Politis indsats.

Klokken 12.20 stod det klart, at der ikke var tale om en bilbombe, hvorfor Københavns Politi straks ophævede afspærringen.

Dagens.dk / ritzau/

SE VIDEO FRA KØBENHAVN:

Dagens Gossip