Presset ejer: Fik 19 hvalpe på en uge

Svenske Eva Skoglund har fået hænderne fulde. Hun havde to gravide golden retrievere, der fødte i samme uge. Og ikke nok med det, den ene fødte et kuld på 13 og den anden et noget mindre kuld på 6.

Sammenlagt 19 fantastisk søde hvalpe, men også noget af en udfordring for ejeren. 

- For at holde styr på dem, har vi lavet et system med mærker og forskellige farver neglelak. Hannerne har mærker med grønt og blåt, og tæverne har fået lilla og rødt, siger Eva Skogslund til Expressen.

Det sindrige system med farver er nødvendigt for at holde styr på, hvem der er har fået mad, vaccinationer og ormekur for de mange hvalpe er særdeles svære at adskille fra hinanden. 

Men selvom de ligner hinanden, så er der tydelige forskel på deres personligheder.

- Hvor nogle af hvalpene ligner hinanden meget, så er der også en del, der er helt forskellige, og jeg kan indimellem undre mig over, hvordan det kan gå til, at hvalpe med samme mor kan være så ulig hinanden, siger Eva Skogslund. 

 

Dagens Gossip