Så kan togene igen passere frit over Storstrømsbroen

Storstrømsbroen. Foto: Google Street View

BaneDanmark oplyser nu, at Storstrømsbroen atter er klar til samme togtrafik, som før broen blev forstærket.

Det sker efter at BaneDanmark har udført alle reparationer af de fundne revner før jul, og nu har afsluttet beregningerne af broens bæreevne.

Bliv ven med os på Facebook - klik her

- Sikkerheden er det vigtigste for os. Det er derfor afgørende, at vi har fået bekræftet, at vores reparationer kan klare den fulde ordinære togtrafik for passagererne nu og frem til 2020. Vi har regnet på reparationernes holdbarhed og fået beregningerne eftertjekket, og derfor kan vi nu igen åbne broen for ordinær togtrafik inklusive dobbeltdækkertog, lyder det fra områdedirektør Søren Boysen i Banedanmark.

Banedanmark åbnede Storstrømsbroen for lette tog den 21. november, efter at broen havde været lukket en måned, da der i forbindelse med en planlagt hovedistandsættelse blev fundet revner i broen på grund af en uhensigtsmæssig konstruktion.

Nu åbnes broen igen for al trafik op til 3,6 ton pr. meter, og dermed kan der igen køres med blandt andet de dobbeltdækkertog, som DSB tidligere kørte med på strækningen.

Fra mandag morgen den 23. januar vil togtrafikken kunne tage den normal køreplan for 2012 i brug, og det kan du se mere om på rejseplanen.dk.

Men for at fastholde et højt sikkerhedsniveau opretter Banedanmark en særlig overvågning af broen.

Der monteres specielle målesonder på broens konsoller, som måler alle bevægelser i stålet og hurtigt dokumenterer, hvis de kendte revner skulle udvikle sig eller nye skulle opstå.

Denne øgede overvågning vil være i funktion, indtil en mere langsigtet løsning for forbindelsen over Storstrømmen er etableret, oplyser BaneDanmark.

Dagens Gossip

Dagens TV