Selvmordsbælte sprænger i luften for tidligt og dræber 8 terrorister

Det gik grueligt galt for otte terrorister, da et selvmordsbælte ved en fejl sprang i luften i forbindelse med deres forberedelser af flere blodige angreb i den afghanske by Kunduz.

Eksplosionen skabte en selvmordsmæssig dominoeffekt, da terroristernes syv andre selvmordsbælter sprængte i luften og tog livet af de otte mænd, mens ingen civile kom til skade.

Ifølge det lokale nyhedsbureau Khaama Press tilhørte de otte selvmordsbombere en gruppering af talibanere, der dog ikke har vedkendt sig tabet af mændene.

Læs også: Overvågning fra Paris-terror: Selvmordsbomber sprænger sig selv i stumper på restaurant

Den afghanske oprørsbevægelse meddelte i sidste uge, at de pønser på en såkaldt forårsoffensiv, mens regeringen i Kabul har travlt med at forsøge at få oprørerne til forhandlingsbordet.

I og omkring byen Kunduz, der er at finde i den nordlige del af Afghanistan, raser kampene mellem Taliban - der tidligere har haft krigsheld til at besætte området - og internationale styrker, der på det seneste har haft succes med at bekæmpe gruppen. 

Dagens Gossip

Dagens TV