Sommervejr varmer badevandet op: 19 grader ved Smørmosen i dag

Det meget varme sommervejr smitter nu også af på badevandstememperaturen, der flere steder allerede er ganske lun.

Det er tre dage med omkring de 25 grader og sol fra en skyfri himmel, som på kort tid har fået temperaturene i havet til at stige pænt.

Et eksempel er ved Smørmosen på Thurø uden for Svendborg, hvor der i dag blev målt 19 grader.

Den høje badevandstemperatur blev målt af badevandsmåler Lars Holmgaard fra TV2 Vejret, og det er meget varmt for årstiden.

Normalt siger man at vandet er badeklart netop når temperaturen når de 19 grader, og det var altså tilfældet ved Smørmosen i dag.

Det er især kyster med pålandsvind, der varmes hurtigt op, og med den nuværende østenvind er vandet derfor noget køligere ved Vesterhavet.

Dagens Gossip

Dagens TV