Tusindvis af børn kommer til skade på trampolin - få fem gode råd her

Skrevet af Elo Christoffersen

15/04/2013

Dagens topnyheder

Mens varmegraderne stiger udenfor, opstår der en fare udenfor. Mange børnefamilier finder igen havetrampolinen frem.

Desværre ender hopperiet med en tur på skadestuen for tusindvis af danske børn hvert forår og sommer. Sikkerhedsstyrelsen, Børneulykkesfonden og Forbrugerrådet står derfor bag kampagnen ”Hop med hovedet”.

Hvert år ender over 8.000 danske børn på skadestuen efter leg på havetrampolinen. For selv om det både er sjovt og sundt at give den gas på havetrampolinen, så ender hopperiet desværre med en tur i gips eller det, der er værre for mange danske børn.

Ifølge tal fra Statens Institut for Folkesundhed er trampolinen det produkt, der forårsagede flest ulykker blandt børn under 15 år fra 2007 til 2009. Og hvert år ender over 8.000 børn på skadestuen efter uheld med trampolinen. Det viser tal fra Ulykkes Analyse Gruppen på Odense Universitetshospital, der registrerer antallet af skadestuehenvendelser på grund af trampolinuheld.

Fra omkring 2005 og frem til nu har tallet været støt stigende – i takt med at trampoliner er blevet mere og mere udbredt i de danske haver.

5 gode trampolinråd:

1.     Hop altid én ad gangen

2.     Brug sikkerhedsnet

3.     Slå aldrig saltomortaler

4.     Børn under seks år skal have en voksen ved trampolinen

5.     Husk at give trampolinen et sikkerhedstjek jævnligt

Fakta om trampolinulykker:

Antal ulykker på trampoliner (minus idrætsskader):

2007: 6591 registrerede trampolinulykker

2008: 6956 registrerede trampolinulykker

2009: 8297 registrerede trampolinulykker

Kilde: Statens Institut for Folkesundhed (SIF)

Opgørelse fra Ulykkes Analyse Gruppen på Odense Universitets Hospital:

2005: 150

2006: 161

2007: 284

2008:  318

2009:  399

2010: 356

2011:  394