Tysk fodboldspiller får fem år i Chelsea

For et par uger siden meddelte Chelsea, at den tyske offensivspiller André Schürrle blot manglede et lægetjek og færdiggørelsen af de personlige betingelser for at skifte til London-klubben fra Bayer Leverkusen.

Tirsdag faldt handlen så helt på plads, da den 22-årige tysker underskrev en femårig kontrakt med manager José Mourinhos mandskab.

- Jeg er så glad, nu hvor jeg har jeg underskrevet kontrakten, og det er en ære for mig at spille for denne klub, for dette hold og for klubbens fantastiske fans. Jeg ser frem til det, siger Schürrle til Chelsea hjemmeside.

Schürrle er noteret for 24 landskampe, hvor han har scoret syv mål.

/ritzau/

Dagens Gossip