01/05/2018
Ordklasser
Ordene i det danske sprog kan inddeles i ordklasser.
Alle de ord, vi bruger, kan inddeles i ordklasser. Vi kan også sige, at ethvert ord er medlem af en ordklasse, hvor ordene har nogle ting tilfælles.

Mest læste i dag

Nogle ord er medlem af flere ordklasser, alt efter hvordan de bruges, hvordan de eventuelt bøjes, deres funktion i en sætning (hvilket led de er i sætningen) og i visse tilfælde, fordi de har flere betydninger. 

Ordklasser

Her får du en kort, skematisk oversigt over ordklasser på dansk og latin, en kort sammenfatning af de forskellige ordklassers egenskaber, nogle eksempler på ord i ordklassen samt regler for hvordan ordklassens ord bøjes, hvis de bøjes.

Verber / Udsagnsord

Udtrykker en handling eller en tilstand. 

Du kan tjekke om det er et verbum ved at sætte jeg eller at foran ordet:
Løber, svømmer, går, leger, smiler

Verber kan bøjes i tid:
Jeg går (nutid) 
Jeg gik  (datid) 
Jeg har gået (før nutid) 
Jeg havde gået (før datid)

Substantiver / Navneord

Substantiver er konkrete ting, steder, levende væsener og begreber. 

Du kan tjekke om det er et  substantiv ved at sætte en eller et foran ordet:
Vase, hus, skov, giraf, kvinde, kærlighed, filosofi

Substantiver bøjes i bestemt og ubestemt form samt i ental og flertal:
skov - (ubestemt ental)
skoven - (bestemt ental)
skove - (ubestemt flertal)
skovene - (bestemt flertal)

Proprium / Egennavn

Person og stednavne (gader, byer, lande o.v). 

Skrives altid med stort forbogstav:
Maya, Paris, Danmark, Tivoli, Picasso Museet

Adjektiver / Tillægsord

Adjektiver lægger  sig til ord, og beskriver egenskaber ved de ord de lægger sig til. 

Eksempler på ordklasser:
Hun er sød
Mælken er sur
Han er dansk

Adjektiver kan gradbøjes:
sød, sødere, sødest
tung, tungere, tungest
dansk, mere dansk, mest dansk

Pronomener / Stedord

Personlige stedord:
​Jeg, ham, vi dem

Ejestedord:
​Min, hans, vores

Tilbagevisende stedord
​Sig, sin, sit, sine

Gensidigt tilbagevisende stedord:
​Hinanden, hverandre

Påpegende stedord
Den, dette, begge

Spørgende stedord:
​Hvem, hvad, hvilken

Henførende stedord:
​Der, som, hvis, hvilken

Ubestemte stedord:
Man, én, nogen

Læs mere om pronomer og stedord her.

Adverbier / Biord

Adverbier ordklasse udtrykker noget om tid, sted, måde og grad.

Eksempler: 
Fremad, herefter, tit, snart, måske

sted, måde og grad. 

Fremad, herefter, tit, snart, måske

Præpositioner / Forholdsord

Præpositioner er ord, der angiver retning.

Eksempler:
Af, på, til, fra, i, over, under, ned, op

Konjunktioner / Bindeord

Konjunktioner er ord der binder sætningen sammen 

Eksempler:
At, og, men, fordi, eftersom, da

Artikler / Kendeord

Sættes foran eller bag et substantiv for at gøre det bestemt eller ubestemt.

Bestemte kendeord
den, det ,de

Ubestemt kendeord
en, et

Numeralier / Talord

Talord angiver (mængdetal) og rækkefølge (ordenstal). 

Eksempler:
1, 2, 3, femogtyve
første, anden, femte

Interjektion / Udråbsord

Interjektioner optræder normalt kun i direkte tale 

Eksempler:
Ih, åh, wow, shhh, hmmm

Infinitivmærke / Navnemåde

Infinitivsmærket at findes kun i forbindelse med navnemåde. 

Eksempler:
At få, at gå, at se, at græde, at lege

Ord med flere betydninger

Der findes en hel del ord, der har flere betydninger, og som derfor tilhører flere ordklasser.

Ordet hænder er et eksempel på ord med flere betydninger.  I sætningen, “Det hænder af og til”,  er ordet hænder brugt synonymt med sker, og når ordet bruges på den måde, så er det et udsagnsord (Tilhørende ordklassen udsagnsord/verber). 

Men hænder er også de legemsdele, der sidder yderst på dine arme, men i den forbindelse bliver ordet brugt som et navneord (Tilhørende ordklassen substantiver/navneord).

Et andet eksempel er ordet dør. Du kan åbne en dør, og i dette tilfælde er dør brugt som et substantiv, og tilhører ordklassen substantiver/navneord. 

Men i sætningen, “når en person dør”, bliver ordet brugt som et verbum, og tilhører ordklasser som verber/udsagnsord.

LÆS OGSÅ: Kommaregler