12 fantastiske ting ved at have en lillesøster

Skrevet af Redaktionen

08/09/2015

Dagens topnyheder

Måske var du i første omgang lidt skeptisk over, den vrælende unge, der kom ind og forstyrrede dit lille kongerige.

Men din lillesøster er unik - og hun er din.

Hun har lært dig en masse ting. Hun vil altid være der for dig.

Her er 12 fantastiske ting ved at have en lillesøster.

1. Hun lærte dig lederskab og ansvar
Du hjalp hende med lektierne, da hun begyndte i skolen, og du var mere erfaren på området.

Du mindede hende om at tage cykelhjelmen på - måske endda efter du lærte hende at holde balancen på jernhesten. Hun har lært dig at tage ansvar for andre og gå forrest som leder.

2. Hun fik dig til at føle dig sej
Er der nogen, som ser op til dig, så er det din lillesøster. Hun ville låne dit tøj, din makeup og blev inspireret af, hvordan du gjorde alting.

Du følte dig stor, sej, modig og dygtig.

3. Du fik en at bagtale dine forældre sammen med
Alle har øjeblikke, hvor forældrene virker fjollede, urimelige eller småsindssyge.

Da din lillesøster kom ind i billedet, fik du en medsammensvoren. Nu havde du en at vende de umulige forældre med.

4. Hun holder dig ung
Uanset din alder har du en tæt på, som er yngre og vil give dig livsglæde.

Læs også: 14 fantastiske ting ved at have en lillebror

Hun får dig til at holde dig ung og skarp.

5. Hun lærte dig, hvordan ægte kærlighed føles
Hun ændrede dit liv, den dag hun kom til verden. Du vidste med det samme, at her var et lille menneske, som du skulle passe på og drage omsorg for.

For første gang mærkede du, hvordan kærlighed føles til andre end dine forældre. Du er villig til at gøre alt for hende.

6. Hun behandler dig som en stjerne
Du vil for livet have en, der har afgrundsdyb beundring for dig, nærmest uanset hvad du laver. Om det er dit job, din fritidsinteresse, din stil…

Lillesøster synes, du er så mega cool, at du lige så godt kunne være Miley Cyrus eller Lady Gaga.

7. Hun lærer dig chef-kvalifikationer
Hun elskede at få lov til at være med i legen - og du lærte, hvordan man organiserer sådan én.

Uanset hvilke absurde regler, du indførte, ville hun næsten med statsgaranti følge dem for at få lov at være med.

8. I har jeres egen interne humor
Der er ikke mange udeforstående, der er helt med på jeres interne tone, for I har udviklet en fælles humor, der er helt unik.

9. Du har en, som kan passe på dig
Hvis du er trist eller ked af det, vil din lillesøster altid være der til at lytte og give gode råd.

10. Du har en, som du kan passe på
Da hun begyndte at gå til fester og drak sig alt for fuld, hjalp du hende hjem.

Læs også: 11 grunde til, at din storesøster er det bedste, der er sket for dig

Da hun fik knust sin hjerte for første gang, kunne du sige til hende, at det går over. Du giver hende styrke, når hun møder modstand.

11. Hun lærer dig nye ting
Trends og tiden forandrer sig. Men du holder dig ung. Du har nemlig en lillesøster, som kan holde dig ajour.

Uanset om det handler om, hvilket socialt medie der er det nye sort eller hvor du skal købe tøj. Hun kan lære dig nye ting.

12. Hun vil altid være der for dig
Kærester, venner, bekendte og kolleger vil komme og gå. Din lillesøster vil altid være der.

Hun vil i både lyse og mørke stunder minde dig om, at der er et menneske, der elsker dig mere end nogen andre.

Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler: