28 procent af kvinder faker orgasme for at skåne deres partners følelser

Skrevet af Ninna Andreasen

26/03/2015

Mest læste i dag

Det er næppe længere nogen hemmelighed, at nogle kvinder til tider lader som om, de når et orgasmisk klimaks, når de dyrker sex.

Men hvor mange der vælger den strategi, er måske alligevel overraskende.

I en ny spørgeundersøgelse lavet for Cosmopolitan afslører 67 procent af de 2.300 kvinder, at de har ladet som om, de har fået en orgasme sammen med en partner. 

28 procent svarer, at de gør det for at skåne deres partners følelser. En næsten ligeså stor del af de fakende kvinder - 27 procent - ønsker bare at få lagengymnastikken overstået hurtigere.

Læs også: Ingen kvinder i verden kan lide dette - og med det mener vi INGEN  

Alligevel svarer 57 procent af kvinderne, at de får orgasme hver gang eller næsten hver gang, de har sex med en partner.

Når de ikke opnår klimaks, svarer halvdelen af kvinderne, at de føler, de næsten er der, men “ikke helt kan komme ud over kanten”. 38 procent svarer, at den manglende orgasme skyldes for lidt stimulering af klitoris, mens 35 procent ikke får den rette klitorisstimulering af sin partner.

Derudover svarer 32 procent, at de er for meget inde i deres eget hoved eller fokuseret på, hvordan de ser ud.