4 almindelige morgenvaner, der gør dig tyk

Skrevet af Marie Vang

21/11/2017
Pas på disse fire typiske morgenvaner, hvis du vil tabe dig.
Pas på disse fire typiske morgenvaner, hvis du vil tabe dig.
Du skal bestemt ikke undervurdere dine morgenvaner, hvis du ønsker at tabe dig.

Mest læste i dag

Har du allerede afskåret alt, hvad der hedder sukker, gluten og fast food fra dine måltider, men stadig ikke ser en fremgang på vægten, så kan det meget vel skyldes dårlige morgenrutiner.

Tallet på vægten lader sig nemlig let påvirke af dine morgenvaner:

- Den største fejl som flest begår, når de forsøger at tabe sig, er at starte dagen på en forkert måde, oplyser Susan Peirce Thompson, der er formand for instituttet for Sustainable Weight Loss, til Womens Health Magazine.

Her er fire typiske morgen-fejl, som gør dig tyk:

1. Du sover for meget:
Selvom det er sundt med en god og lang nats søvn, så kan det sagtens få konsekvenser for vægten, hvis du sover for meget. Undersøgelser viser, at personer, der sover mere end 10 timer pr. nat, har større tendens til at være overvægtige, sammenholdt med dem der blot sover mellem syv og ni timer. Gør det derfor til en rutine, at sætte vækkeuret til 8 timer efter du lægger dig til ro.

2. Du klæder dig på i mørket:
Folk der får sol tidligt på dagen, har, ifølge undersøgelser, lavere BMI, end folk der misser morgensolen, fordi de gør sig klar og klæder sig på med gardinerne trukket for. Får du blot 20 minutters ekstra dagslys i morgentimerne, vil det gavne din vægt. Kroppens kalorieforbrændings-mekanisme øges lige så snart, du får dagslys - så start dit daglige indtag af sollys så tidligt som muligt.

3. Du reder ikke din seng:
Undersøgelser viser, at personer der reder sin seng, har 19 procent større chance for at få en god nats søvn. En god nats søvn er som nævnt i punkt 1 vigtig, hvis du vil tabe dig - så længe du bare ikke sover for meget. Reder du din seng, vil du tillige have større tendens til at lave en sund madpakke og være bedre til at overholde budgetter - det skriver Charles Dughill i sin bog The Power of Habit.

4. Du vejer dig ikke:
Det er en god idé at stille sig på vægten hver morgen, hvis du vil komme de overflødige kilo til livs. Undersøgelser bekræfter, at de folk, der vejer sig hver dag i morgentimerne, har lettere ved at tabe sig. Vægten om morgenen er den mest præcise, og hvis du en morgen vejer mere end forventet, har du hele dagen til at rette op på det.

Ønsker du at tabe dig, så tyder meget altså på, at du skal ændre dine morgenrutiner. Husk derfor at sove 8 timer, at trække gardinerne til siden, at rede din seng og endelig at veje dig lige så snart du vågner.

Læs også: Mor blev rystet, da hun læste dette i forældremagasin: ’Det er absurd at lære børn sådan noget’