Et blik på din vagina afslører vigtig detalje om dit sexliv

Skrevet af Sol Stoffregen

05/05/2016
Det er ikke helt uden betydning, hvordan du ser ud mellem benene.

Dagens topnyheder

Ligesom ansigter, bryster og numser er vidt forskellige på kvinder, er vaginaer det også. Og heldigvis for det, fristes man til at sige. 

Men når det kommer til din vaginas udseende, har det betydning for mere, end du umiddelbart tror. Dine seksuelle udfoldelser afhænger nemlig af, hvordan du ser ud forneden. Hvis du kæmper med at få orgasme, hænger det formentlig sammen med formen på din vagina.

Læs også: 4 ting alle kvinder med g-streng på bør vide

Ny forskning tyder på, at kvinder, hvis klitoris og urinåbning sidder tæt på hinanden vil have større chance for at få orgasme under sex. Mens kvinder der har stor afstand mellem de to punkter ofte har problemer med at nå klimaks.

Ifølge Elisabeth Lloyd, som står bag forskninge, fra Kinsey Institue i England er den perfekte afstand mellem urinrør og klitoris 2,5 cm. Kvinder eller deres partner kan selv måle dette og få forklaringen på deres seksuelle oplevelser.

Læs også: Der findes 5 slags numser: Hvilken har du?

- Der er så stærk en sammenhæng, at hvis du giver os en kvinde, der har en afstand på 3 cm, kan vi meget pålideligt forudsige, hun vil ikke få orgasme med samleje, forklarer Elizabeth Lloyd og påpeger, at der naturligvis også kan være andre forhold, der spiller ind på manglende orgasmer, til Daily Star.

Denne anatomiske forklaring er formentlig gode nyheder for mænd, der frygter, at deres penisstørrelse eller præstation i sengen bærer skylden for kvindens manglende orgasmer.