Hunden Max reddede sin ejer fra brystkræft

Skrevet af Lotte Sørensen

08/04/2014

Mest læste i dag

Den ni-årige collie-blanding Max var normalt fuld af liv, så da den pludselig begyndte at virke sløv og trist, blev ejeren Maureen Burns bekymret for, om hun snart skulle miste den.

- Han ville ikke komme med mig, ville ikke sidde hos mig, ville ikke sidde på mit skød. De underlige tegn var, når han kom op og rørte mit bryst med snuden, hvorefter han trak sig ulykkelig tilbage med sådan et trist blik, siger hun til BBC Earth.

Læs også: Træt af mænd: Kvinde gifter sig med sin hund

Kort forinden var hun blevet tjekket for brystkræft med et mammogram, og alt skulle være i skønneste orden. Derfor var hun heller ikke bekymret for den knude, hun havde i brystet. Men til sidst forbandt hun Max' underlige opførsel med den.

Endnu et mammogram viste ikke tegn på kræft, men da hun fik lavet en vævs-biopsi, fandt lægerne kræftceller. Knuden blev fjernet, og det førte til en markant ændring i Max' opførsel.

Læs også: Mystisk sygdom ryster dyrlæger: 21 hunde er døde

- Han snusede til mit bryst for at tjekke, hvor operationen havde været, og logrede med halen, og hans  øjne var glade, fortæller Maureen Burns.

- Jeg elsker Max, og jeg skylde rham så meget, siger den lykkelige - og raske - hundeejer.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Se videoindslag med hunden Max her: