Opdag kræften tidligt: Her er 7 tegn, du skal være opmærksom på

Skrevet af Jesper Larsen

08/10/2015

Dagens topnyheder

Jo tidligere kræft opdages, desto bedre er chancen for at blive rask. 

Og selvom de fleste ting, der kan være et symptom på kræft, ofte er et symptom på en række andre ting, der ikke er livstruende, så er det fornuftigt at være bevidst om signalerne. 

Derfor har Kræftens Bekæmpelse lanceret en kampagne, der hedder 'De 7 Tegn'. 

Målet er at folk sørger for at holde øje med sig selv og gå så tidligt til lægen som muligt. Noget især mænd ofte er alt for dårlige til. 

1. Ændret afføringsmønster:

Tegnene kan skyldes forskellige former for tarmkræft, men det kan også være tale om noget så simpelt som hæmorider. Sørg for at opsøg din læge, hvis du oplever dem. 

Skiftevis forstoppelse og diarré i mere end to uger

Følelsen af, at tarmen ikke tømmes helt

Blod i afføringen

Mavesmerter eller maveproblemer i mere end to uger

2. Uforklarlige blødninger

Tegnene kan skyldes tarm, livmoder og prostatakræft. Sørg for at opsøg læge, hvis du oplever dem. 

Blod i afføringen

Blod i urinen

Blødning fra skeden

Blod i sæden

3. Hoste og hæshed

Tegnene kan skyldes lunge eller strubekræft. Sørg for at gå til lægen, hvis du oplever symptomerne.

Hoste, der ikke går væk inden for en måned

Hoste, der ændrer sig

Hæshed, der ikke går væk inden for en måned

Hoste med blodigt slim

4. Knuder eller hævelse

Tegnene kan skyldes brystkræft, hoved-halskræft, testikelkræft. Vær især opmærksom, hvis knuderne vokser hurtigt og er hård. Sørg for at opsøg din læge og bliv undersøgt. 

Og husk at mænd også kan få brystkræft. 

I brystet

I armhulerne

I lysken eller på halsen

I testiklerne

Andre steder på kroppen

5. Ændrede modermærker og sår

Tegnene kan skyldes modermærkekræft, hudkræft, peniskræft og mundhulekræft. Sørg for at bliv undersøgt af din læge. 

Et modermærke, der ændrer størrelse, form eller farve

Et modermærke, der danner skorpe, bløder eller begynder at klø

Et sår på huden eller læberne, der ikke heler inden for en måned

Sår i munden, der ikke heler

Sår eller kronisk irritation på eller omkring kønsdelene

6. Synkebesvær

Tegnene kan skyldes mave-, strube- og halskræft, men det kan også skyldes andet end kræft. Sørg for at bliv undersøgt af din læge. 

Synkebesvær i mere end en måned

Følelsen af, at noget sidder fast i halsen

Smerter, når du synker

7. Uforklarligt vægttab

Vægttab kan være et tegn på kræft. Sørg for at opsøg din læge, så du kan blive undersøgt.

Vægttab uden grund

Vægttab, selvom du ikke har ændret på dine madvaner

Vægttab, selvom du ikke har ændret på dine motionsvaner

Større vægttab end forventet efter en slankekur

Læs mere hos Kræftens Bekæmpelse.