"Død" kvinde lagt på køl: Kæmpede forgæves for at komme ud

Skrevet af Sol Stoffregen

07/04/2014

Dagens topnyheder

En rasende mand fra Californien hiver en læge i retten, efter det er kommet frem, at mandens kone formentlig frøs ihjel i hospitalets lighus. Det skriver abcnews.com.

Guadalupe Arroyo var knust, da hans 80-årige kone, Maria, døde af et hjertestop på White Memorial Medical Center i Los Angeles i 2010. Men noget tyder på, at konen ikke var død, da lægen erklærede hende død, og hun blev lagt på køl i hospitalets kølerum.

LÆS OGSÅ: Patients værste mareridt: - Jeg kunne høre lægerne tale om organdonation

Da en retsmediciner åbnede den boks, som den 80-årige kvinde lå i i kølerummet, opdagede han, at Maria lå med ansigtet nedad og havde en brækket næse og flere dybe ar.

Disse skader havde Maria, som var mor til otte, ikke, da dødserklæringen blev skrevet.

En patolog har senere undersøgt sagen, og han hælder til teorien om, at Maria vågende i boksen i kølerummet, hvor hun desperat kæmpede for at komme ud af boksen. På den måde fik hun de mange ellers uforklarlige skader. Maria frøs angiveligt ihjel. 

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

I første omgang havde Guadalupe Arroyo og familien sagsøgt lægen, for at have mishandlet deres kære Maria, men under retssagen kom den nye og skræmmende dødsteori frem.

Retssagen har været længe undervejs, fordi lægen har forsøgt at få sagen afvist på grund af forældelse og på grund af de nye oplysninger. White Memorial Medical Center har ikke ønsket at kommentere på den konkrete sag.