Disse 10 ting skal mødre med drenge gøre

Skrevet af Sol Stoffregen

21/05/2014
Bliver du snart mor til en dreng, eller er det netop sket? Så læs med her og få en firdobbeldrenge-moders benhårde betragtninger om livet med snavsede sønner, der ikke kan ramme kummen.

Mest læste i dag

"Hvis du kunne se min livmoder, er den sandsynligvis blå. Og har skæg. Hvorfor? Fordi denne "babyfabrik" kun laver drenge".

Sådan indleder den amerikanske småbørnsmor, Rita Templeton, sit indlæg på bloggen scarymommy.com, hvor hun deler ud af sine humoristiske erfaringer med fire sønner i huset.

Inden Rita fik sine fire drenge, var hun en rigtig pige med forkærlighed for makeup, wellness, parfume, fine sko og frugtdrinks - hun havde fine, velplejede negle og var aldrig i nærkontakt med insekter og orme.

Men alt ændrede sig, da Rita blev mor til sin første dreng for ni år siden.

LÆS OGSÅ: Ikke af de grunde du tror: Derfor bliver du afvist af dine venner, når de bliver forældre 

"Det betyder ikke, at du er nødt til opgive dine pige-ting (i virkeligheden er det nok mere nødvendigt end nogensinde at bevare et par af tingene), men at være forældre til en af det modsatte køn kan byde på udfordringer, som du bare er nødt til at tilpasse dig", skriver Rita Templeton i indlægget.

For at give kommende mødre til drengebørn en lille ide om, hvad der venter dem, har Rita udarbejdet en liste over nyttige forudsætninger for at være mor til en dreng.

1. Du skal elske badning

Og nej, det er ikke dig, der skal slange dig i badekaret omgivet af duftlys og rosenblade. Du skal elske at give din søn et bad, fordi drenge kræver mange bade. Du skal også være forberedt på våde gulve og tonsvis af snavsede håndklæder, der lugter af våd hund. PS. køb ikke dyr sæbe.

2. Du skal synes, at prutter er sjove

Drenge synes per defination, at prutter er sjove. Det kan bedst betale sig at grine af dem, men selvfølgelig skal drengene vide, at der er bedre tidspunkter end andre at slippe en vind på - ikke under den stille del af gudstjenesten i parken eller på restaurant.

3. Du skal være forberedt på en konstant toiletkamp

Det er en kamp at få drenge til at huske at slå brættet ned på toilettet - og hvis de husker de, så glemmer de helt sikkert at trække ud eller vaske hænder. Drenge tisser ved siden af toilettet. Det er seriøst udmattende at holde toilettet rent, når man har flere drenge.

Læs også: 7-årig dreng vil begraves ved siden af sin afdøde mor, så hun kan passe på ham i himlen

4. Du skal revurdere dine sikkerhedsstandarder

Drenge er vilde. De springer ned fra ting, de kravler op på ting, de ruller rundt, tumler, slås og udforsker ting - hele tiden. Af nysgerrighed smager de på skidt, kattegrus, lim og gammelt tyggegummi på offentlige steder.

5. Du skal ikke blive overrasket over drama

Det er ikke kun piger, der er lig med drama. Drenge tramper også i gulvet, ruller med øjnene, hulker, råber og smækker med døren.

6. Du skal være forberedt på rod og snavs

Rod er en del af hverdagen med drenge, medmindre du hyrer en hushjælp. Også selvom du forsøger at holde orden, bliver du hele tiden udsat for mad og drikke på gulvet, mudder på gulvet, tandpasta over hele vasken, toiletpapir på gulvet - og selvfølgelig legetøj over det hele.

Læs også: 18-årig kom ind på Borgerservice for at få nyt kørekort: Da medarbejderen kiggede på kortet, blev politiet straks kontaktet

7. Du skal have en masse mad i hjemmet

Drenge kommer hurtigt i en alder, hvor de spiser som voksne mænd. Og de vil hele tiden have snacks. Så du skal købe ind ofte og meget.

8. Du skal være forberedt på ødelagte bukser

På meget kort tid kan drenge smadre et par tilsyneladende robuste cowboybukser. Drenge kravler, falder og skraber deres bukser i et væk. 

9. Du skal være cool med nøgenhed

Drenge går meget gerne nøgne rundt, når de er hjemme. Så snart de er store nok til selv at tage tøjet af, smider de det - nogen gange beholder de underbukserne på.

10. Du skal være forberedt på, at tissemænd fylder i hverdagen

Drenge tager fat i deres tissemand, så snart chancen byder sig, fx når de får bleen af. Og det bliver ved - de hiver, trækker og piller i den på alle tidspunkter, både når de ser tv og er i bad.