Fik sin hund tilbage på trods af aggressiv adfærd: Nu har den dræbt en mand

Skrevet af Christina Ledertoug

16/08/2016

Dagens topnyheder

På trods af naboernes uttalige bekymringer over hundens meget voldsomme temperament, blev den alligevel leveret tilbage til sin ejer. Det skriver metro.co.uk.

En handling, der mandag har fået fatale konsekvenser for en mand i Riddings Road, Sheepridge i England, der afgik ved døden efter det voldsomme angreb.

En talsmand fra West Yorkshire Politi fortæller, at man i juni i år beslaglagde hunden på grund af flere henvendelser fra naboerne, der frygtede hunden.

Læs ogsåLeopard sniger sig ind på dyrepasser: Uventet helt griber ind og redder hans liv

Blandt andet frygtede man, at hunden var af racen pit bull, som er ulovlig at holde i England.

- Som følge heraf blev hunden beslaglagt af politiet og efter en screening, blev det fastlagt, at dyret ikke var den forbudte race. Hunden blev derfor returneret til sin ejer den 8. august, udtaler politiet i følge avisen.

Men det kostede altså den 59-årige mand livet, da han selv var ude og lufte sin hund.

Hundens 29-årige ejer er nu anholdt mens man undersøger sagen.

Følg Dagens Dyr for flere lignende artikler: