Skole brugte 14-årige pige som lokkemad til sexforbryder - og så blev hun voldtaget

Skrevet af Ronja Ryde

21/09/2014
Sexforbryder
Foto: Shutterstock
En teenagepige blev sendt alene ud på et toilet for at fange en sexforbryder på fersk gerning - men så blev hun glemt af skolens ansatte.

Dagens topnyheder

En skole i Alabama, for børn med særlige behov, havde fået flere klager over en 16-årig elev, som har en lang forhistorie for seksuel og voldelig adfærd. Klagerne gik på, at drengen havde bedt nogle af skolens piger om sex.

Det skriver engelske Mirror.

Men lærerne havde ikke nogen beviser, der kunne fælde den mistænkte dreng. Så de lavede det, der for dem virkede som en snedig plan: De ville bruge en 14-årig pige som lokkemad, så de kunne fange ham på fersk gerning.

LÆS OGSÅ: Mand får fem års fængsel for at voldtage pitbull-hvalp

Men planen gav straks bagslag. Pigen, som kun modvilligt var gået med til det, blev sendt alene ud på toilettet, hvor hun med det samme blev voldtaget af den 16-årige dreng.

Den tragiske episode skete i 2010, men er først nu blevet kendt af offentligheden.

Drengen blev efter voldtægten susependeret i fem dage, og sendt til en ny skole - men efter 20 dage var han tilbage som elev på den samme skole, hvor han havde begået voldtægten. Det endte med, at det var den 14-årige pige, som måtte skifte skole.