Vild video: E-cigaret eksploderer i hovedet på kvinde

Skrevet af Sol Stoffregen

08/04/2014

Dagens topnyheder

- Jeg troede, at sikringsboksen var sprunget i luften, eller at noget fyrværkeri var gået af, fortæller en rystet 18-årig bartender, Laura Baty, som var ved at betjene kunderne på sin arbejdsplads, Inn Hotel, i North Yorkshire i England, da en eksplosion fandt sted. 

Eksplosionen skete i lørdags, da Laura Baty pludselig hørte et kæmpe brag, og så, at der kom ild imod hende. Episoden blev fanget af et overvågningskamera. Det skriver dailymail.uk.

LÆS OGSÅ: Er dit barn med på ryge-dille? 10-årige ryger e-cigaretter

Inden Laura kunne nå at reagere, kunne hun mærke, hvordan ilden ramte hende. Derefter løb hun rystet væk fra baren.

- Jeg begyndte at græde hysterisk, og min arm var helt sort. Min kjole blev svitset af flammerne, da jeg løb væk. Jeg vidste ikke, hvad der foregik, siger teenageren om den voldsomme episode til dailymail.uk.       

En hjælpsom kunde hjalp den rystede Laura ud på toilettet og fik vasket soden af hende.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med  

Det viste sig at være en e-cigaret og en oplader, som tilhørte en mandlig ansat, Stewart Paterson, på hotellet, der var eksploderet i baren.

- Jeg sætter altid min e-cigaret til opladning i min iPad-oplader, hvilket jeg har gjort utallige gange før, forklarer Stewart Paterson, som er meget ked af uheldet, der har fået ham til at droppe iPad-opladeren.

En gæst blev også skadet ved eksplosionen, da batteriet skød gennem rummet og ramte vedkommende i maven og efterlod et rødt mærke. 

Se YouTube-videoen her: