En rutinemæssig flyvning over den gigantiske Lake Michigan i det nordlige USA resulterede i fredags i flere iskolde og historiske fund.
Fra luften kunne den lokale kystvagt lokalisere flere skibsvrag i vandet, og netop den lave vandtemperatur har været medvirkende til at bevare de forliste skibe. Det skriver The Blaze.
- Nu hvor isen er smeltet på Lake Michigan har vi atter krystalblåt vand, skriver Northern Michigan Coast Guard på Facebook.
Læs også: Mindst 30 mennesker dræbt i busulykke i Brasilien
Den smeltede is har øget sigtbarheden i Lake Michigan, der er en af landets største søer.
Ved overflyvningen kunne kystvagterne fra helikopter observere fem skibsvrag under vandoverfladen i den nordøstlige del af søen.
Blandt andet kunne de lokalisere resterne af det knap 40 meter lange skib Rising Sun, der gik til bunds i 1917.
Kystvagten kunne også se resterne af et skib, der sank helt tilbage i 1857.
Under artiklen er det muligt at se flere billeder af fundene i den store amerikanske sø.
Følg Dagens.dk for flere lignende artikler: