10 tegn på du er godt opdraget

Skrevet af Sol Stoffregen

14/06/2016

Dagens topnyheder

I en tid hvor folk har hovedet begravet i smartphones, iPads og computere, kan det være svært at få øje på mennesker, der er godt opdraget.

Altså velopdragne personer, som dem, der fandtes, da man var barn i en fjern fortid. Voksne og børn, der gik op i manerer og etikette.

Men hvad kendetegner helt konkret de personer, der er opdraget godt eller korrekt?

Læs også: 6 ting du bør gemme og give til dine børn en dag

Det spørgsmål har Reddit-brugeren “GotHimGood” stillet og har fået mere end 8000 kommentarer på det sociale medie.

Her er 10 udvalgte ting, som folk forbinder med virkelig godt opdragede personer:

1. De tænker altid på andre. Disse typer træder et skridt tilbage, så der er plads til at andre kan være med i samtalen og ikke behøver at opleve samtalen, mens de kigger over andres skuldre.

2. De siger tak og be’ om. Børn og voksne, der siger tak, mens de kigger andre i øjnene og virkelig mener det, er godt opdraget. Selv små børn kan lære at sige tak, også selvom de er generte.

3. De tilbyder andre deres sæde. Med største naturlighed rejser de sig op i bussen/toget/metroen og tilbyder gravide, invalide eller ældre mennesker deres sæde.

Læs også: 10 ting vi troede var sandt som børn - men som viste sig at være en stor, fed løgn

4. De sætter sig selv i andres sko. Empati kendetegner ofte velopdragne mennesker. Hvad enten man er i et fly, på arbejde eller i supermarkedet kan disse personer sætte sig i andres sted og afhjælpe situationen.

5. De forstår, at tjenere og kassedamer også er mennesker. De ansatte i butikker og på restauranter bliver behandlet ordentlig af velopdragne typer, og de lærer deres børn, at de ansatte er mennesker og ikke lort. Folk, der har arbejdet i en restaurant eller butik, har formentlig lært en stor lektie i livet.

6. De respekterer de ældre. De bruger titlerne hr, fru og frøken, når de taler til ældre, hvis de ønsker det.

7. De venter på deres tur. Også selvom køen er lang, det er varmt, og der er skrigende børn. Og de venter uden sure miner. Disse typer springer ikke over i køen eller kommer med undskyldninger for, hvorfor det er ekstra synd for dem.

Læs ogsåSyv ting forældre lod børn gøre i 70'erne: Nu kunne vi ikke drømme om at gøre det samme

8. De lytter til deres forældre. Man kan tydeligt mærke om børn er godt opdraget. Hvis børnene både opfører sig pænt og ved, hvad de skal gøre i forskellige situationer, er de formentlig velopdragne. Og det kan man sagtens være i en meget ung alder, det kommer helt an på, hvad forældrene har lært barnet.

9. De kan indrømme deres fejl og kan være enige om at være uenige. I stedet for at skabe sig, råbe og insistere på, at man har ret, så forstår godt opdragede personer at diskutere roligt og sagligt, og det kan endda ende med, at de indrømmer, at de har taget fejl og griner af det. 

10. De hjælper til. Når man i et supermarked eller en tøjbutik og finder ud af, at man har fortrudt det, man har taget, så stiller man det tilbage på sin oprindelige plads. Man efterlader ikke en liter mælk i elektronikafdelingen eller en bh i skoafdelingen. 

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler: