9 knusende tegn på, din drømmemand ikke vil have dig

Skrevet af Ane Sørensen

22/01/2018
Foto: Shutterstock (modelfoto)
Foto: Shutterstock (modelfoto)
Taler han som et vandfald - men kun om sig selv? Stemmer hans ord og handlinger ikke overens? Eller har du bare en virkelig dårlig mavefornemmelse? Her er ni tegn på, han ikke er interesseret i dig.

Mest læste i dag

Det kan være utroligt svært at finde hoved og hale i et nyt bekendtskab af det modsatte køn. 

Hvad tænker han mon om dig? Har du det på samme måde med jeres relation, som han har? Og har den overhovedet en fremtid, eller er han slet ikke interesseret i mere end sex?

Dagens.dk har samlet en række tegn på, at han tilsyneladende ikke er så vild med dig, som du måske går op håber på.

Hvad tænker din drømmemand

1. Han viser ingen interesse i at lære dig at kende.
Hvis han nærmest kun taler om sig selv, når du er sammen med ham, så bør dine alarmklokker ringe. Hvis du lige har mødt ham, kan det være, han er meget nervøs. Men hvis han ikke spørger ind til dig, lytter, når du fortæller om dig selv, eller på en anden vis giver udtryk for, at han gerne vil lære dig at kende - så er han nok ikke så interesseret i dig.

2. Han siger ét, men gør noget andet.
Det kan være yderst forvirrende, når du godt kan lide en person, der sender dig blandede signaler. Måske siger han, at han godt kan lide dig, men giver aldrig lyd fra sig. Eller han kigger dig dybt i øjnene og kysser dig blidt, men siger, at han ikke er interesseret i andet end sex. Hvis han siger én ting, men handler helt anderledes, bør du måske overveje, om han taler sandt.

LÆS OGSÅ: 7 tegn på din kæreste er narcissist

3. Han taler aldrig om fremtiden.
En fyr, som er rigtig vild med dig, vil sandsynligvis se dig som en del af sin fremtid. Måske taler han om en rejse, han gerne vil have dig med på, om et arrangement, som du skal med til eller andet, der peger længere frem i tiden. Taler han aldrig om en fælles fremtid, er det måske tegn på, at han ikke regner med, du vil være en del af hans.

4. Din mavefornemmelse er dårlig.
Regel nummer ét: Du skal altid lytte til din mavefornemmelse. Hvis den fortæller dig, at noget er galt, så er der sandsynligvis noget om det. Hvis der ikke er, så bør du alligevel få det afklaret, så der forhåbentlig kommer ro i din mave igen. 

5. Han skriver kun på skæve tidspunkter.
Hvis du først og fremmest fra ham, når han sender dig en lummer besked om aftenen eller på en tømmermændssøndag, så bør dine alarmklokker begynde at ringe. Er han oprigtigt interesseret i dig, vil han give lyd på alle tider af døgnet og ikke kun, når han ligger i sin seng.

6. Han rører dig ikke i offentligheden.
Han er sød og kærlig inden for hjemmets fire vægge. Men så snart, I kommer ud i offentligheden, så er sagen en helt anden. Pludselig er der ingen kys, kærtegn eller holden i hånd fra hans side. Hvis han ikke har lyst til at vise andre, hvor vild han er med dig, så føler han det nok ikke så meget, når det kommer til stykket.

7. Jeres relation udvikler sig ikke.
En hurtig aftensmad sammen, lidt putten på sofaen efterfulgt af en gang sex. Ser det sådan ud hver eneste gang, du ser ham? Hvis I aldrig foretager jer noget sammen, og der ikke er nogen udvikling i jeres relation - så er han sandsynligvis ikke særlig interesseret i, at det skal føre til mere.

8. Han præsenter dig ikke for nogen.
Et klassisk tegn på, at han ikke er særlig interesseret i dig er, at han ikke præsenterer dig for de andre mennesker i sit liv. Han tager dig ikke med hjem til svigermor, til et arrangement med kammeraterne og det virker faktisk ikke som om, de overhovedet ved, at du eksisterer.

9. Hans kropssprog afslører ham.
Kropssproget afslører meget mere om hans følelser, end du måske lige tænker over. Er der ømhed over den måde, som han rører ved dig på? Kan du se det i hans øjne? Mærke det i hans kys? Hvis jeres kropslige kontakt altid har seksuelle undertoner og er mere fræk end emotionel, så er det nok ikke hans varme følelser for dig, der fylder mest i hans krop. 

8 typer sex alle skal have mindst én gang i livet