Dagens sødeste video: Se lille Harper opleve regn for første gang

Skrevet af Laura Nygaard

20/08/2015

Dagens topnyheder

Kan du huske din første forelskelse? Dit første kys? Din første lejlighed, det første job og dit barns første ord? Du husker sikkert disse milepæle med al tydelighed, fordi de var med til at skabe det liv, du lever lige nu.

Kan du så huske, første gang, du oplevede regn? Det er måske ikke noget, der har gjort lige så stort indtryk på dig.

Men når vi ser lille Harpers nuttede reaktion på himlen, der åbner sig, savner vi dengang, vi også havde tid til at stoppe op, undre os, opleve ting for allerførste gang og suge alle de små ting til os.

Læs også: En baby ser sin mor for første gang - reaktionen er rørende

- Selvom hun før har set den fra vinduet, så er det første gang, hun leger i den varme sommerregn. Og hendes reaktion var alt for dejlig, skriver hendes far, Don Swift, til videoen med den nuttede reaktion.

I begyndelsen kan hun næsten ikke tro sine egne øjne, men så finder hun ud af, hvor sjovt det føles på kroppen.

- Hun kunne slet ikke få nok, fra da hun sad i bilen på vej hjem og så det vælte ned over bilruden, til hun kom ud af bilen og ikke havde lyst til andet end at løbe omkring, lege og dele den vidunderlige nye oplevelse med sin farmand.

Man får helt lyst til at spole tiden tilbage og selv opleve noget så vidunderligt uforklarligt som vand, der vælter ned fra himlen, for allerførste gang.
 

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler: