Læge lagt for had på nettet: Tager selfie ved siden af fødende kvinde

Skrevet af Morten Larsen

18/07/2015

Dagens topnyheder

'Kvinde, jeg kan hjælpe med at få dit barn til verden, men lad mig først tage en selfie.'

Sådan skrev den spirende læge Daniel Sanchez i tekstfeltet til den bizarre selfie, som han forleden lagde op på det sociale medie Instagram.

På fotografiet ses den kommende læge posere foran en fødende kvindes nøgne underkrop på en fødeklinik i Venezuela.

Læs også: Han tror ikke, det gør ondt at føde børn, men så prøver han en simulator...

Den unge medicinstuderendes billede har nu vakt vrede og forargelse i det sydamerikanske land, hvor en underskriftsamling er søsat i et forsøg på at finde hoved og hale i selfie-sagen.

Ifølge engelske Daily Star er det stadig uvist, hvorvidt Daniel Sanchez havde fået tilladelse fra kvinden til at fiske mobilkameraet frem og forevige fødslen med en glad selfie.

Indtil videre har over 5.000 mennesker sat deres signatur ved underskriftindsamlingen, der vil have det venezuelanske sygehus til at undersøge sagen.

Samtidig har den selfie-glade og kommende læge gjort sin Instagram-profil privat, så alverdens nysgerrige sjæle ikke længere kan kigge med.

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler: