Lille dreng blev drillet med ny frisure - så lod lærerinden ham barbere hendes hoved

Skrevet af Laura Nygaard

25/05/2015

Dagens topnyheder

Den 9-årige skoleelev Matthew havde netop fået sig en ny tæt karseklip i weekenden, da han tog i skole mandag morgen.

Da han i forvejen havde et ar i hovedbunden, efterlod den ultrakorte frisure ham med en lille skaldet plet.

Det lagde en ældre elev mærke til, og så skulle den unge dreng drilles.

Læs også: Ronaldo hængt ud for sin nye frisure: Der er en rørende årsag til hans specielle hår

- Kommentaren knuste ham. Han nægtede at komme ind i klassen og ville ikke tage sin hue af, siger hans lærer Teri Nelson til Q13 Fox.

Derfor tog hun sagen i egen hånd.

- Efter at have talt med ham i et stykke tid sagde jeg: ‘Hvis jeg lader dig klippe mit hår som dit, vil du så komme ind og lære med os og tage din hat af?’, siger hun.

Det ville Matthew gerne, og så måtte Teri Nelson jo stå ved sit ord, så i frikvarteret tog hun hjem efter en trimmer, og i skolegården samledes alle hendes elever i en rundkreds, mens den lille dreng gav hendes skalp en tæt barbering.

Læs også: Fem grunde til skaldede mænd er mere sexede end mænd med hår

Teri Nelson skrev senere om oplevelsen på sin Facebook-profil:

- Han klippede mig efter frokost, og nu er der ingen, der er flove eller skammer sig… bortset fra min mor, måske. Undskyld mor!!

Teri Nelson kunne i øvrigt fortælle, at Matthew ikke var så øvet udi frisørfaget og gav hende en lidt hårdhændet behandling - men den lille dreng var glad igen, og det var det vigtigste.

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler: