Malermesters optagelser er for frække til Youtube: Hans medarbejdere tror bare, de skal spartle huller...

Skrevet af Laura Nygaard

04/09/2015

Mest læste i dag

Intetanende malere kommer ud til en kunde for at spartle nogle huller i hendes væg. Men det viser sig pludselig, at der er mere end vægge, der skal dækkes. Den kvindelige kunde vil nemlig gerne bodypaintes, nu de erfarne malere alligevel er på besøg.

I en reklamevideo for Malerfirmaet Staubo, leger malermester Christian Staubo Hansen godt og grundigt med sine medarbejdere for at se, hvor langt de vil gå for at imødekomme kundens ønsker.

På Facebook er den sjove og akavede video set over 22.000 gange. Men Youtube har ikke lyst til at dele malerfirmaets reklamefremstød. Videoen er simpelthen for fræk.

- Ja, der er en nøgen kvinde, men videoen er jo først og fremmest sød og sjov. Det er rigtig ærgerligt, at vi ikke kan få den ud til flere på den mest brugte videoplatform, siger malermester Christian Staubo Hansen.

Heldigvis kan man stadig se videoen, hvis man har et direkte link. Så det skal I selvfølgelig ikke snydes for.

I reklamevideoen herunder kan du derfor se, hvordan malerne reagerer, når kunden smider badekåben for at høre, de kan gøre hende klar til udklædningsfest om aftenen.

- Uha, det ved jeg ikke, om jeg kan finde ud af, siger en mandlig maler nervøst, mens han kæmper for ikke at lade blikket vandre.

Læs også: Mand satte skjult kamera op på sit hotelværelse - fik bekræftet sin værste frygt

En kvindelig maler er til gengæld mere end klar på at tage udfordringen op og har allerede styr på teknikker og redskaber.

- Hvis du skal males helt til, så tror jeg, at pensel er bedst. Rullen har jo en hvis form, siger hun.

Og så er der også ham, der er lidt beklemt ved situationen, men som alligevel går med på kundens forslag om at bruge hænderne:

- Vi kan prøve os frem og se, hvad der virker, tøver han.

Se alle de sjove reaktioner her:

Følg Dagens Grin for flere lignende artikler: