McDonald's indrømmer: Derfor ligner din burger aldrig den på billedet

Skrevet af Ane Sørensen

19/10/2016
Arkivfoto: Polfoto/AP/Gene J. Puskar
Arkivfoto: Polfoto/AP/Gene J. Puskar
McDonalds viser her, hvordan de fotograferer deres populære burgere.

Dagens topnyheder

De fleste kender nok til følelsen.

Mens du ventede i kø ved kassen, stod du og savlede over billederne af de flotte burgere.

Men når du har fået din mad og sat dig til rette, kommer skuffelsen. For når du åbner burgerboksen, ser din mad bare ikke helt ud, som du havde regnet med.

Men der er en grund til, at din burger aldrig ligner den, som du ser på billedet over disken.

Det forklarer McDonalds i en ny video, som de har lagt på det sociale medie Facebook.

Her har McDonald’s Danmarks brand manager Dorte Stine Jensen besøgt det reklamebureau, som tager billeder af fastfoodkædens burgere.

Det er blevet til en lille film, hvor man kan se, hvordan der bliver kælet for burgeren, før den bliver fotograferet til reklamerne.

Der bliver rettet på de små detaljer, taget billeder og til sidst redigeret, til burgeren sidder lige i skabet.

Se hele processen i videoen herunder.