Mor råber op: “Hun er ikke mit lille Down Syndrom-barn, hun er min lille Louise”

Skrevet af Marie Milling

10/06/2015

Mest læste i dag

“Mød Louise, min 4-måneder gamle datter med to arme, to ben og et ekstra kromosom.”

Sådan er overskriften på et indlæg, som en mor har skrevet for at få folk til at tænke på en anden måde omkring det, at have et barn, som har Downs Syndrom.

Caroline Boudet forklarer, hvorfor nogle kommentarer, man møder som mor til et barn med Downs Syndrom, er helt hen i vejret..

- Vær venlig, hvis du møder en som Louise, at lade være med at spørge moderen, om “det ikke blev opdaget under graviditeten.”

- Enten blev det opdaget, og så kan man gå ud fra, at de har truffet beslutningen om at beholde barnet, ellers blev det ikke opdaget, og så var overraskelsen sikkert stor nok, og det behøver man ikke at gå tilbage til.

Læs også: "Fædre. som passer egne børn, babysitter ikke"

Derudover gør hun også klart, at fordi man har Downs Syndrom, så er man ikke på en bestemt måde.

- Lad være med at sige, at “de” er på den ene eller den anden måde. “De” har deres egen personlighed, deres egne kroppe, deres egen smag, deres egen rejse at tage. De er så forskellige dem imellem, som du er fra din nabo.

Ikke et lille Down Syndrom-barn
Hun opfordrer til, at man tænker to gange, før man kommer med kommentarer som “Nej, et lille Downs Symdrom-barn.”

 - Det 47. kromosom er ikke, hvad hun er, men hvad hun har. Man ville jo heller ikke sige, “Se en lille kræftlidende.”

Hun forklarer. at hun ikke normalt gør sine Facebook-statusser åbne for alle, men hun mener det er vigtigt, at denne kommer bredt ud.

Læs også: Den nye babystol, som alle mødre vill ønske, de havde tænkt på først

Boudet opfordrer til at sprede budskabet, for hvert år kommer der flere “Louises mor” til, og ord kan såre, når man ikke tænker sig om.

Det skriver Huffington Post.

En anden kommentar, hun helst vil være for uden, er, når folk siger “Det er jo dit barn, trods alt.”

- Det er mit barn. Punktum! “Trods Alt” er et grimt navn, jeg kan bedre lide Louise.

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler: