11-årig dreng banket af ældre cyklist

Skrevet af Jakob A. Overgaard

30/08/2019
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Det der skulle være en stille vandretur tilbage til skolen i Tølløse endte i en grotesk voldsepisode, hvor en ældre cyklist slog en uskyldig 11-årig dreng i ansigtet.

Dagens topnyheder

Den 11-årige Nikolaj var på vandring i skoletiden sammen med en kammerat, da en cykelrytter i høj fart kommer drønende i modsat af kørselsretningen. Nikolaj kender færdselsreglerne og råber til cyklisten: "Du skal køre i den anden side."

Det får cyklisten til at se rødt. Han vender om, skubber Nikolaj omkuld og giver ham et slag i ansigtet. Den chokerede dreng falder til jorden, hvorefter cyklisten sætter sin fod i brystkassen på Nikolaj. 

Det lykkes for kammeraten at ringe til en af forældrene og den lærer, der var på tur med eleverne. Cyklisten forsvandt umiddelbart efter episoden og indtil videre har ingen vidner henvendt sig til politiet. Heller ikke cyklisten.

Cylisten beskrives som ældre herre med "mange rynker". Han bar en hvid cykelhjelm med en sort stribe.

Cykeltøjet var påtrykt T. Hansen, og der var røde striber på siden af blusen. Det var 'professionelt' cykeltøj og cykelhjelm, har Nikolaj forklaret til Politiet. 

Udover lidt småskrammer er Nikolaj ikke kommet yderligere til. Nikolaj udtaler næsten ubekymret til sn.dk:"Jeg vil kunne genkende manden, hvis jeg ser ham. Jeg er nemlig meget god til at huske i billeder."