12-årig dreng i alvorlig ulykke: Kritisk tilstand

Foto: Shutterstock

Lørdag aften var en 12-årig dreng involveret i en alvorlig ulykke. Han blev efterfølgende indlagt på hospitalet med kritiske skader.

En 12-årig dreng forulykkede lørdag aften på en ATV. Ulykken var så alvorlig, at han efterfølgende blev indlagt på hospitalet med kritiske skader.

Læs også

Pizzamand ville ikke servere for kunde: Endte med en kniv i skulderen

Det skriver Nordjyske, der også beretter om, at han den unge dreng stadig var i kritisk tilstand søndag morgen. 

Klokken 18.34 lørdag aften fik politiet en anmeldelse om den alvorlige ulykke, der ikke involverede andre, end den 12-årige dreng, der kørte på ATV. 

Drengen kørte rundt på en mark ved en landejendom nær Bjergby i Nordjylland. Tilsyneladende har der ikke været andre til stede, mens han har kørt rundt på det firehjulede terrængående køretøj. 

På et tidspunkt fandt drengens far drengen forulykket på ATV'en. Det vides endnu ikke, hvordan ulykken er sket, men tilsyneladende er den væltet og landet ovenpå drengen, forklarer Poul Fastergaard, der er vagtchef ved Nordjyllands Politi. 

Efterfølgende blev både politi og ambulance tilkaldt, og drengen blev kørt til Aalborg Universitetshospital til behandling. Nordjyske skriver, at han ifølge politiets seneste oplysninger fortsat er i kritisk tilstand efter den alvorlige ulykke. 

Lørdag aften arbejdede Nordjyllands Politi på marken, hvor de havde fokus på at fastslå en mulig årsag til ulykken.

Læs også

Får sit livs chok: Mand finder ud af, at hans søn er hans onkel

Poul Fastergaard fortæller, at en bilinspektør blev tilkaldt, for at forsøge at fastslå omstændighederne ved ulykken. Vagtchefen fastslår desuden, at der ikke er nærmere detaljer omkring ulykken 

 

Dagens Gossip