14-årig er den yngste sexforbryder i landet: Voldtog 4-årig søster på badeværelset

Emil Ryttergaard

395 uger siden

|

23/03/2017
112
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En 14-årig britisk dreng er blevet idømt en behandlingsdom, efter at han har voldtaget sin kun 4-årige stedsøster.

Dagens topnyheder

En 14-årig engelsk dreng er landets yngste sexforbryder, efter at han har voldtaget sin stedsøster på et badeværelse.

Børnenes mor har i retten fortalt, at hun ikke kunne 'holde op med at ryste’, og at ‘tankerne kørte rundt i hovedet’ på hende, da datteren fortalte, hvad der var sket.  

Drengen var kun 13 år gammel, da voldtægten skete i familiens hjem i den engelske by Bolton, hvor drengen var i bad, da den yngre søster skulle bruge toilettet, skriver The Sun

Moderen råbte efter datteren, som kom ned og fortalte, hvad der var sket, hvilket straks fik moderen til at ringe til politiet. 

Drengen erkendte sig i retten skyldig i voldtægt af en mindreårig. 

Den unge teenager er blevet idømt et særligt tilsyn i 12 måneder, hvor han sammen med en forælder skal igennem et særligt tilpasset behandlingsforløb, der skal få ham til at ændre adfærd. Han er for ung til at komme i et almindeligt fængsel trods sagens karakter.

Dommeren Mark Hadfield understregede sagens alvor, da han afsagde dommen:

- Du er 14 år gammel, og du var 13, da du begik disse meget alvorlige lovbrud. Retfærdigvis har du samarbejdet med politiet i denne sag, men jeg behøver ikke fortælle dig, at konsekvenserne havde været langt mere alvorlige, hvis du havde været blot lidt ældre, lød det fra dommeren. 

Herhjemme er en ung 18-årig mand også blevet taget på fersk gerning, da han gik ind på Borgerservice for at forny sit kørekort.