14-årig pige forsvundet fra efterskole: Har du set Therese?

Skrevet af Nils Würtzenfeld

22/06/2018
Foto: Google Maps
Foto: Google Maps
Midt- og Vestjyllands Politi efterlyser nu den kun 14-årige Therese Jakobsen, som forsvandt fra sin efterskole 1. juni.

Dagens topnyheder

For tre uger siden - fredag 1. juni - forlod den 14-årige Therese Jakobsen Sdr. Bork Efterskole i Vestjylland og har ikke været set siden.

Politiet har ikke oplysninger, der tyder på, at der skulle være sket en forbrydelse, men vælger nu alligevel at efterlyse pigen for at få hende sikkert hjem.

Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Siden Therese Jakobsen forlod sin efterskole, har personer tæt på hende enkelte gange været i kontakt med hende uden dog at vide, hvor hun opholder sig.

De kender heller ikke årsagen til, at den 14-årige pige forlod efterskolen, og derfor vil politiet gerne høre enten fra Therese selv eller fra personer, der ved hvor hun befinder sig.

Midt- og Vestjyllands Politi kan kontaktes på 114.