15 drenge flygtede efter slagsmål med sømand i Esbjerg: Han var kickbokser

Skrevet af Ninna Andreasen

20/11/2016
En gruppe knægte ville gerne slås i Esbjerg. De udså sig dog den helt forkerte mand.

Dagens topnyheder

Når man stikker snuden frem, kan man godt få et par slag over den.

Det måtte en gruppe på 10-15 unge mænd sande, da de natten til lørdag havnede i slagsmål på Torvet i Esbjerg, skriver JydskeVestkysten

Hvad der gik forud for balladen, er desværre uvist. Men i hvert fald blev politiet tilkaldt klokken lidt i to med en anmeldelse om, at der var slagsmål på Torvet.

Da patruljen ankom, var der dog ingen slåskamp at se. På det brostensbelagte torv stod kun den enlige filippinske sømand, som politiet tog kontakt til.

Han fortalte, at det var ganske rigtig, at han havde været i slagsmål med 10-15 drenge. De flygtede dog fra stedet, da de opdagede, at sømanden var kickbokser.

Mon de unge mænd fik sig en lærestreg?

Læs flere 112 nyheder fra dagens døgnrapporter her.