16-årig ville svindle på Den Blå Avis: Politiet lå på lur

Skrevet af Henrik R

18/02/2020
Foto: Politi
Foto: Politi
Politiet var blevet informeret og lå på lur, da en 16-årig dreng forsøgte at svindle sig til en iPhone.

Mest læste i dag

En 16-årig dreng havde uden tvivl læst om de smarte måder, som kriminelle er begyndt at bruge til at franarre sig ting på Den Blå Avis.

En af disse måder fungerer ved, at den kriminelle fortæller, at han gerne vil købe noget af sælgeren, og at han betaler via bankoverførsel. Svindleren sender så en besked, der ligner at den kommer fra Danske Bank, hvor der står, at en overførsel er i gang, og at pengene vil være på kontoen den efterfølgende dag.

Flere personer har desværre haft så meget tillid til den besked, at de har ladet handlen gå igennem, men sådan gik det ikke i fredags.

Her forsøgte en 16-årig dreng sig nemlig at ‘købe¨en iPhone af en 45-årig mand, som heldigvis for ham var ansat i en bank. Derfor lugtede han lynhurtigt lunten, og fik tjekket op på, om registreringsnummer og kontonummer var det rette.

Det var det altså ikke, men manden valgte alligevel at lade handlen fortsætte.

Han havde aftalt at skulle mødes med køber ved McDonalds på Grenaavej i Risskov, for at aflevere telefonen, men han havde lige valgt at informere politiet først.

Politiet lå derfor på lur og ventede på den 16-årige dreng, som efterfølgende blev anholdt og sigtet for forsøg på bedrageri.