16 bilister får bøder: Tog billeder af ulykke på motorvej

Ane Sørensen

368 uger siden

|

28/09/2017
112
Foto: Polfoto/Gregers Tycho (arkivfoto)
Foto: Polfoto/Gregers Tycho (arkivfoto)
16 bilister er blevet idømt bøder efter de fotograferede en stor trafikulykke på motorvej E45 i juni måned.

Dagens topnyheder

Det blev en dyr fornøjelse for 16 bilister, da de tog billeder af en stor trafikulykke på motorvej E45 ved Kolding tilbage i juni måned. 

De får nemlig hver en bøde på 1.500 kroner.

Det skriver P4 Trekanten.

Bilisterne kørte i den modsatte vejbane og fotograferede to lastbiler, som var kørt sammen. Et af de store køretøjer tabte tunge jernplader, som gav op til 30 centimeter dybe huller i vejen.

De betjente, som ryddede op efter ulykken, tog billeder af de fotograferende bilister, hvorefter de ifølge politiinspektør Morten Anker Jensen blev tildelt bøder for brug af håndholdt mobil under kørsel:

- Jeg synes, det er skrækkeligt at man tager billeder af folk, der er kørt galt. Flere af dem stoppede faktisk helt op og tog billeder fra deres bil, siger politiinspektør Morten Anker Jensen til P4 Trekanten.

Han vurderer desuden, at de fotograferende bilister skabte farlige situationer for de andre trafikanter. 

På grund af det omfattende oprydningsarbejde var der ifølge Morten Anker Jensen tid till at politiet kunne tage billeder af bilisterne.

7-årige Freja jagtet af klovn med kniv på vej til skole