40-årig syrer utilfreds med jobcenterets tilbud.. Så truede han med at bombe rådhuset

Skrevet af Henrik R

24/05/2019
En 40-årig syrisk mand var utilfreds med, at jobcenteret ville skære i hans offentlige ydelser. Han truede derfor med, at han ville komme og bombe rådhuset.

Dagens topnyheder

Det er bestemt ikke overraskende, at man reagerer negativt, når man får at vide, at man ikke får de ydelser, som man ellers havde regnet med. Man kan dog reagere lidt for voldsomt, og det gjorde en 40-årig syrer bosat i Lejre Kommune, da han var uenig i en beslutning, som jobcenteret havde taget.

Midt- og Vestsjællands Politi skriver i deres døgnrapport, at borgeren var meget utilfreds med en afgørelse fra jobcenteret vedrørende hans ydelser. Hvad afgørelsen præcist lød på, nævnes der ikke noget om i rapporten.

Til gengæld meddeler politiet, at den 40-årige mand var så sur, at han under telefonsamtalen med jobcenteret fortalte, at han ville komme og bombe rådhuset. Det er naturligvis en trussel, der skal tages alvorligt, og derfor kontaktede jobcenteret politiet.

Han havde ikke evnen til det

Der gik ikke længe, før politiet fik telefonisk kontakt med manden, og han indvilligede selv i at møde ind på politistationen. Her blev han anholdt klokken 14.25 for at have begået trusler mod en offentlig myndighed.

Manden der blev afhørt med en tolk, var dog igen uenig, denne gang var det dog over politiets sigtelse. Han mente ikke, at han havde truet rådhuset, men han fortalte til gengæld, at han var frustreret over, at kommunen ville sænke hans offentlige ydelser.

Efter afhøringen var færdig, mente politiet ikke, at den 40-årige mand hverken havde evnerne eller viljen til at handle på de trusler, som han havde fremsagt i telefonen. Derfor valgt de at lade ham gå, men de valgte dog ikke at droppe sigtelsen. Derfor vil han blive kontaktet af politiet, når der skal træffes en afgørelse i sagen.