5-årig dreng dræbt i skudulykke

Skrevet af Nicolai Busekist

21/06/2022
Foto: Sydøstjyllands Politi
Foto: Sydøstjyllands Politi
En kun 5-årig dreng har mistet livet i en skudulykke.

Mest læste i dag

Mandag eftermiddag har en kun 5-årig dreng mistet livet i en skudulykke.

Konkret er der tale om en såkaldt vådeskudsulykke, der fandt sted i Grønland.

Der er ikke blevet offentliggjort de store detaljer om, hvordan den tragiske episode skete.

Derimod er det af Grønlands Politi blot blevet bekræftet i en kortfattet pressemeddelelse tirsdag aften, at den unge dreng har mistet livet.

I pressemeddelelsen bliver det også slået fast, at der var tale om en tragisk hændelse, hvorfor der altså ikke er tale om en bevidst handling.

"Efterforskningen har foreløbig vist, at der er tale om en tragisk hændelse i Paamiut, hvor den femårige dreng er afgået ved døden som følge af et vådeskud," lyder det i en pressemeddelelse fra Grønlands Politi.

En vådeskudsulykke kan kendetegnes ved, at der er blevet affyret et vådeskud, hvilket er et skud, der rammer et forkert mål, eller et skud, der er blevet affyret ved en fejl.

Grønlands Politi har forklaret, at de ikke har yderligere at tilføje i sagen om den unge drengs død.

Paamiut er det grønlandske navn for byen Frederikshåb, som er en by i Vestgrønland i Sermersooq Kommune, hvor der bor lidt over 1.600 indbyggere.